Efter min ulykke forstår jeg hvorfor, at en røgalarm er altafgørende…

Jeg ønsker at fortælle jer søde læsere en utrolig historie. Jeg vågnede op af en ekstrem høj tone en nat…

Øjeblikket indtræffer og jeg erkender, at den slidte røgalarm - www.ista.dk/produkter/roegalarmer/fumonicr_3/index.html, blot er bristet, idet jeg akut indser, at det ikke er ildspåsættelse, der har ført til dens igangsættelse. Det er naturligvis en lettelse at erkende, at min røgalarm udelukkende satte i gang grundet et minus. Upåagtet dette vedbliver min røgalarm ved med at være irriterende. Røgalarmer er selvfølgelig skabt sådan, at de ikke bare kan slås fra. Røgalarmer er udformet til for altid at være vagtsom. Da jeg erkender, at min røgalarm er begyndt, grundet den længes efter batteri, er min glæde indlysende omfangsrig. Da jeg direkte efterfølgende indser, at røgalarmer er produceret sådan, at dens hyletone ikke stopper, når batteriet bliver pillet ud, sanser jeg mig en smule overtræt.

Alle kan nemt opfange det durkdrevne i således, som røgalarmer er skabt. På samme tid kan jeg ikke fortrænge, hvorledes min røgalarm destruerede halvdelen af natten! Jeg kunne slet og ret ikke slukke min røgalarm, til trods for mange brave eksperimenter. Den dag i dag føler jeg mig bevares glad for, at der ikke var røg i mit køkken, på samme tid er jeg opstemt over, hvor uhørt røgalarmer er blevet designet.

Min første impuls var, at det var ekstremt irriterende, for havde følelsen af at være stresset, og kunne kun tænke på at sove. Umiddelbart derefter slår det mig, at det er min handlekraftige røgalarm, der er aktiv. Igen er min primære indskydelse ikke at desertere, selvom en fantastisk røgalarm er designet til at opfylde den opgave at varsko om nærtstående fare. Min impulsive idé var alligevel: den røgalarm er vældig røvhamrende anmassende…