I adskillige skoler bruges navneskilte, i de tilfælde ukendte folk skal introduceres…

Jeg husker præcist min splinternye dag som udvekslingsstudent i München. Samtlige af de nye studerende var akkurat kommet ind med fire-toget, og alting var endnu splinternyt og ukendt. En af de efterfølgende hverdage måtte jeg opstarte timer. Jeg føler, at det er så bemærkelsesværdigt, at mennesker altid tyr til navneskilte, i de tilfælde ukendte mennesker skal introduceres for hinanden. Tilsyneladende føler vi, at navneskilte er ekstrem aktuelle til dette øjemed! Så sidder de studerende alle der og skriver navneskilte på samme måde, som samtlige små pus gjorde da de begyndte i folkeskolen… Det interessante er, at det langt væk fra er ekstremt svært at kode den håndskrift, der figuerer på de navneskilte. Men den udfordring intimiderer os åbenlyst ikke fra at være af den holdning, at navneskilte er en fantastisk uovertruffen chance, i visse sammenhænge dog kun! For til daglig traver mennesker jo eksempelvis ikke rundt omkring iklædt navneskilte på tøjet! De fleste kan vel aflede, at det oftest benyttes i sammenhæng med børn. Forældre strikker navneskilte i børnenes tøj, for at være sikker på, at børnetøjet ik bliver mistet, eller at en fremmed gætter, at tøjet er i deres ejeskab. & navneskilte var helt sikkert vigtigt i min tid i børnehaven, for jeg kylede hyppigt mit tøj væk!

Lige nu attrår jeg at vende bagud til mit ophold, hvor vi havde nedskrevet vores navneskilte. Vi stillede de føromtalte navneskilte fint op, sådan at læreren kunne læse dem. Men som allerede forklaret er det vanskeligt på afstand at aflæse navneskilte, så dét endte jo alligevel med, at de ej blev brugt. Som et alternativ sagde eleverne bare deres navn, inden de ytrede dén faglige pointe. & før de næsten kom op fløj de navneskilte i skraldebøtten! Men jeg holder nu af navneskilte, for navneskiltene vil altid påminde mig om mit ophold!